TUREN
Milford Road, stop for stop
De 119 km fra Te Anau er halvdelen af oplevelsen: Eglinton Valley, Mirror Lakes, Monkey Creek, Homer Tunnel, keaen og kløften ved The Chasm.
Check dates and availability ↗Vejen er ikke bare en transportstrækning
Milford Road — de sidste 119 km af State Highway 94 fra Te Anau — er en af de store køreture overhovedet, og at behandle den som dødtid mellem Queenstown og båden er den mest almindelige fejl, besøgende gør. Den stiger fra sølandskab gennem bøgeskov og gletsjerdale, indtil bjergene slutter sig helt omkring en, og hvert tyvende minut byder på en grund til at stoppe. Der er ingen benzin mellem Te Anau og Milford, så tank op, før du starter, og vejens ulykkesrate ligger godt over landsgennemsnittet — smal, spektakulær og tilbøjelig til hurtigt omskifteligt vejr. Giv den tid. En guidet tur i lille gruppe henter meget af sin værdi her, for en chauffør, der kører vejen dagligt, ved, hvilke stop der betaler sig med tyve minutter under dagens forhold, og hvilke der ikke gør.
Te Anau og ind i Eglinton Valley
Forbi Te Anau Downs fører hovedvejen ind i Eglinton Valley, en bred, fladbundet gletsjertrug, hvor vejen løber snorlige under mure af skovklædte bjerge — en klassisk U-formet dal, et skolebogseksempel på den is, der engang fyldte den. Der er en velkendt rasteplads på dalsletten, hvor græsset løber helt op til bjergene på begge sider; i det rette lys er det et af de mest fotograferede steder på hele turen. På denne strækning mærker du også overgangen fra tussock og landbrugsjord omkring Te Anau til det dybe Fiordland: skoven bliver tættere, tinderne skarpere, og mobilsignalet forsvinder for resten af dagen. Det sætter tonen for alt det følgende og belønner en langsom, rolig passage.
Mirror Lakes og Lake Gunn
To korte stop skiller sig ud i den midterste sektion. Mirror Lakes er en fem minutters boardwalk til en samling små kedeldale, der på en stille dag giver en fejlfri omvendt spejling af Earl Mountains — der er endda opsat et skilt, som kan læses i spejlingen. Vind eller regn udvisker effekten, så det er en rolig morgen, der gælder. Lidt længere fremme ligger Lake Gunn i moden rød bøgeskov, og den korte Lake Gunn Nature Walk slår en løkke gennem mosklædte træer fulde af fuglesang — rødhals, vifter og, hvis du er heldig, den papegøjelignende kaka. Det er hurtige stop snarere end destinationer, men de er dem, der viser dig Fiordland på jordniveau, mellem de store kulisseudsigter fra vejen.
The Divide, Monkey Creek og opstigningen til Homer
The Divide er den laveste øst-vest-passage i Southern Alps og udgangspunktet for populære dagsture som Key Summit, hvor et par timers klatring åbner et panorama over tre dalsystemer. Derefter falder vejen ned mod den øvre Hollyford, svinger så op mod Homer Saddle, og her bliver landskabet for alvor alpint: bart klippegrund, hængende dale, vandfald, der løber ned ad lodrette vægge, og om foråret store snefelter over vejen. Monkey Creek, en gletsjerfødet bæk langs hovedvejen, er et traditionelt stop for at fylde en flaske med noget af det reneste vand, du nogensinde kommer til at drikke. Derefter løber dalvæggene sammen mod det, der ligner en komplet blindgyde — en massiv bjergmur uden synlig vej igennem.
Homer-tunnelen og keaen
Vejen igennem er Homer-tunnelen: 1,2 km boret lige gennem klippen, dens østlige portal i 945 meters højde, med et fald på omkring 1:10 ned mod Milford. Arbejdet begyndte i 1935 og blev først afsluttet i 1954 — den er uforet, groft tilhugget, svagt oplyst og stejl, og det føles som at køre ind i selve bjerget. I højsæsonen holder trafiklys én retning ad gangen, en ventetid på op til omkring 20 minutter ved portalen, og det er her, de fleste møder keaen: de frække alpine papegøjer, der patruljerer parkeringspladsen og undersøger sidespejle og gummilister med stor målbevidsthed. Giv dem ikke mad — det skader dem og fremmer den vane, der slår dem ihjel på vejen. Om vinteren er lysene slukket, for kø under lavinefare er ikke sikkert.
Cleddau-dalen og The Chasm
Når man kommer ud på Milford-siden, åbenbarer et af rejsens store øjeblikke sig: vejen snor sig ned i Cleddau-dalen, tempereret regnskov lukker sig over hovedet, vandfald overalt efter regn. Det ene stop, man ikke må gå glip af her, er The Chasm, en ti minutters skovtur til gangbroer over Cleddau-floden, hvor vandet har boret og formet klippen til glatte jettegryder og tunneler — lyden og kraften i en snæver klippesprække er forbløffende, især ved høj vandstand. Derfra er der kort vej til selve fjorden. Hvis du har timet det godt, ankommer du med Milfords vægge, der åbner sig forude, og båden, der venter; hvis du har skyndt dig, er pointen gået tabt, for ankomsten skal føles fortjent gennem alt det, vejen lod dig køre igennem.